At være ….på Facebook eller ikke være på Facebook

Jeg har taget beslutningen om at anmode om at blive slettet fra Facebook.

Ja, du læste rigtigt. Man skal anmode om at blive slettet. Så nu venter jeg på det i 14 dage. Så regner jeg med, at min profil bliver slettet. Men hvad jeg også skal forvente, er at mine data ligger 90 dage endnu på Facebook.

Det betyder så, at der er nogle firmaer, der lukrerer på mine data og kan målrette reklame til mig på grundlag af disse data i endnu 90 dage.

Men det har jeg jo selv skrevet under på engang, da jeg oprettede min profil. …. hmm har jeg nu det? Nej det er nok kommet løbende. For da jeg oprettede min profil på Facebook, da synes jeg ikke, det gik så meget på reklamer. Det var bare sådan en slags digital “landsbyens gadekær”, hvor man hilste på hinanden og fik lidt bysladder, som min søn har udtrykt det.

Det er gået op for mig, at det er det ikke mere. Derfor  har jeg  taget konsekvensen og anmodet om at melde mig ud.

Savner jeg det? Jeg skal  være ærlig: Én enkelt gang har jeg taget mig selv i at tænke: Det tager du lige et billede af og lægger på Facebook. Det var i går i Netto, hvor jeg så, at Citronhalvmånen nu er udkommet som en Fuldmåne 🙂 Sådan noget synes jeg er sjovt fundet på. Men nu går jorden ikke under og månen falder ikke ned ved at jeg ikke får det lagt på Facebook. Og det gode er at jeg undgår at belemres med Fuldmåne-reklamer, hver gang, jeg går ind på en side, hvor der er Google reklamer.

…Eller måske gør jeg ikke, fordi jeg har skrevet om det her…

Paranoid? Neeej – sleeeet ikke!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *