Vi varmer op til Stockholm

Om godt en uges tid er vi på vej til Stockholm. Det skal blive skønt med nogle dage i den flotte by, og vi glæder os meget til det.

Vi har et par faste programpunkter, ellers er der dømt ferie og frihed.

Et af de helt fastlagte punkter er rundvisning i Astrid Lindgreens sidste bolig. Vi har booket billet. Der kan kun være 12 personer med, så det er nødvendig at booke på forhånd.

Et andet programpunkt, i hvert fald for  mig, er et besøg i Strindbergmuseet. Han er jo nok Sveriges største forfatter og dramatikere, og tilmed en af de største i verden. Måske nogle husker Hemsöboerne? Eller P. O. Engqvists bog og TV-serie Strindberg – Et liv. Har man set den, så vil man altid huske den og Strindberg. Jeg har læst en her del af ham og om ham, og han var et meget interessant menneske, sådan en, der var nysgerrig og forskede på alle områder.

Videnskabsmand var han faktisk også. Ind imellem var han plaget af sindslidelser, men stik imod myterne om ham som et menneske, der levede afsondret, var han faktisk meget selskabelig og havde ofte besøg af sine børn og venner.

Her har jeg samlet en række links, som kan bruges, hvis man ønsker at kende mere til Strindberg – her tænker jeg  også på min rejsefælle, Flemming 🙂

Jeg glæder mig til en gensyn med museet i Blåtårnet.

Strinberg links:

Strindbergs liv

 

Min Berlin side

Jeg skal ikke lægge skjul på, at min yndlingsby er Berlin. Det er så meget min yndlingsby, at jeg jævnligt skriver om, hvad der er at opleve i Berlin, hvad der er om Berlin i film og i bøger.

I højre sidepanel lægger jeg et link ind til berlin-nyt.dk, som min Berlin-blog hedder.

Efter at jeg er stået af Facebook bliver det lidt vanskeligere at nå ud til mange, det er jeg klar over. Men jeg ved også at mund-til-mund fungerer endnu. Og at Berlin-rejsende nok skal finde min blog. Jeg har en skare af trofaste læsere der, og de er – viser det sig – heller ikke afhængige af, at berlin-nyt udkommer på Facebook. I øvrigt kommer berlin-nyt på twitter, så der er lidt spredning på de sociale medier endda.

Et blik mod Gedächtniskirche en lun sommeraften i Berlin. Set fra Tauenzienstrasse. Foto: Kirsten Andersen
Et blik mod Gedächtniskirche en lun sommeraften i Berlin. Set fra Tauenzienstrasse. Foto: Kirsten Andersen

Kig ind på berlin-nyt engang imellem!

Astrid Lindgren

Ferien i Stockholm må også indeholde et besøg i Astrid Lindgrens hjem, hvor man kan bestille guidede ture.

Der er guidning 3 gange om dagen på udvalgte dage. For at booke skal man ind på https://www.astridlindgrensallskapet.se/boka-visning/

Der findes også en hjemmeside, som heder astridlindgren.se, der kan man nok få noget tid til at gå – og det er godt lige at orientere sig inden besøge.

Flemming og jeg har begge læst Jens Andersens fremragende biografi om Astrid Lindgren og har lyst til at ære hende med et besøg.

Og nu får jeg lige idéen til et besøg ved hendes grav også – det skal lige undersøges, hvor hun er begravet. Måske det er en kirkegård, hvor man også kan finde andre personligheders gravsteder?

En mand der hedder Ove

Vi kender ham godt allesammen. Måske hedder han ikke Ove, men han er af samme slags som Ove. Og det vi nødigt vil indrømme er, at der nok er en lille Ove i os selv også. Om det er tilfældigt, at Ove er 59 år, nøjagtig som jeg er – det ved jeg ikke. Men jeg ved at bogen også begejstrer læsere i alle andre aldre.

Det er en usædvanligt velskrevet bog med et væld af smukke sprogblomster. Både til det pæne sprog og det mindre pæne. Man bliver så godt underholdt under læsningen. Det må også siges, at oversættelsen fra svensk til dansk er lykkedes til fulde.

Et rigtigt surt spektakel. Sådan kommer vi til at kende Ove i begyndelsen af bogen En mand der hedder Ove, skrevet af Fredrick Backman. Han er negativ, finder glæde ved at kontrollere andre, nærig, mistænksom overfor andre, kværulant ud over alle grænser og sådan kunne man blive ved… Men efterhånden som vi kommer til at kende Ove og hans livshistorie nærmere, ændrer vi vores opfattelse af Ove (og Ove-arketyper) en hel del. Vi kommer faktisk ligefrem til at holde af ham.

Handlingen i bogen vil jeg ikke gå så meget ind i, for overraskende drejninger i handlingen er en del af bogens store kvalitet. Jeg kan bare anbefale den på det voldsomste.

Jeg plejer ikke at læse bøger, som er sådanne bestsellere. De har skuffet mig for tit. Men det er måske bare den lille Ove i mig, som skal bearbejdes lidt. Man kan jo godt tage en chance – og jeg er glad for jeg tog denne.

Filmen om Ove er lige kommet op i biograferne, og jeg glæder mig til at se denne også.

Vi kan sove i Flyvemaskinen

….men der er ikke meget søvn i Ulla Terkildsens bog.

Den er underholdende og oplysende på engang. Man er måske ikke altid enig med Ulla Terkildsen, men overordnet set giver bogen en god og nuancerende indsigt i de politiske konflikter, hun har rapporteret om ude fra verden. Når vi tænker os om, ved vi jo godt, at verden ikke er sort og hvid. Nogle gange er det bare nemmere ikke at tænke sig om og have en hurtig mening. Ulla Terkildsen er god til at få os til at forstå, at vi faktisk har pligt til at tænke os om.

Vi kommer meget omkring i bogen. Og heldigvis for det. Vi hører både om Ulla Terkildsens opvækst og ungdom, og den journalistiske karriere i provinsen og livet som TV-reporter i udlandet for både DR og TV2. Og der er ingen af delene, der er gået stille for sig.

Jeg tror, at de fleste lige som jeg slet ikke kan stå for Ulla Terkildsens charme og vid. Hun kan slippe af sted med at sige meget, fordi man straks fornemmer, at der er en holdning, en livserfaring og et faktuelt belæg for det. Det er ikke bare gode historier hun fortæller, men hun fortæller historierne rigtig godt.

Bogen kan anbefales på det varmeste!