Store forandringer

Bloggen Andersenssalon.dk har desværre været væk et stykke tid. Det skyldtes noget kludder med mailadresser og DK Hostmaster, men nu er bloggen genaktiveret. Og godt for det, for der er sket store forandringer siden sidste indlæg.

Min lejlighed i Aalborg blev solgt efter kun seks dage på markedet. Så gik jagten på en bolig i København rigtig løs. Der kom et pletskuld i maj, hvor min søn fik øje på en andelslejlighed på DBA. Da jeg skulle til København til Elton John koncert dagen efter, passede det med at jeg kunne se lejligheden. Den har jeg nu købt, og i en af de første uger i juli bliver mit habengut flyttet til Kongens Lyngby, hvor lejligheden ligger. Det er virkelig skønt, at jeg nu ved, hvor jeg skal bo, når jeg til september er færdig med at passe mit arbejde i Aalborg.

En anden stor forandring er, at min far døde den 4. juni. Det var et langt og slidsomt 90-årigt liv, som randt ud. Men også et musik-fyldt og glad liv, som mange har haft glæde af ud over min far selv. Det var også et liv fyldt med kærlighed og hengivenhed både fra og til min far og hans familie og venner. En stor flok havde heldigvis lyst til at komme og hjælpe os med at tage afsked med ham til hans bisættelse den 12. juni.

Samme dag, den 12. juni blev mit nye barnebarn også født. En lille sød dreng, Hubert, som jeg glæder mig helt vildt til at skulle være farmor for. Så nu har jeg to små børnebørn i København, og snart kommer jeg tæt på dem og kan rigtig lære dem at kende. Det glæder jeg mig rigtig meget til.

Men først er der flere flyttekasser, der skal pakkes, og mange andre praktiske ting, der skal ordnes. Så den nærmeste tid bliver også en travl tid. Der er faktisk ikke så meget, der er, som det plejer at være. Det bliver en tid med travlhed og store forandringer, men heldigvis er der så meget glædeligt at se frem til.

Der er også en ny musikvideo at høre – og der er ikke så meget andet end Albertes Lyse nætter, der passer i denne tid. Det er så smuk en sang.

Sådan ser der ud, hvor jeg skal bo i Kongens Lyngby

Et nyt år, en ny verdensorden

Både jul og nytår er nu overstået, og vi har taget hul på et nyt år. Foråret nærmer sig langsomt, og som musik får I Poul Dissing og Benny Andersen med Hilsen til forårssolen.

Det bliver et år, som bringer mange forandringer for mig.

Lige før jul måtte min mor give op over for kræftsygdommen. Et liv på 90 år uden i øvrigt at være præget af alvorlige sygdommen blev lukket ned. Det er en krævende periode at komme igennem. Det er naturens orden, ingen lever evigt. Vi skal jo alle den vej. 90 år er en høj alder at nå. Og hvad der ellers bliver sagt af floskler. Og det er rigtigt nok – fornuften siger det.

Men der er også en anden side af det. Og det er jo det, som min søster sagde i går, da vi gik og ryddede op i mors lejlighed. Det er nu så mærkeligt, at hun ikke er her mere. Hun har jo altid været i vores liv. Det er også et savn, at hun er væk. Det skal vi også give os selv lov til at føle. Det er en ny verdensorden for os.  😥 

Mor holdt meget af Poul Dissing, så sangen om forårssolen er også en hilsen til hende  

En ny rolle til mig

Her sidder jeg i Berlin og får besked om, at der kommer en lille dreng til juni 🙂

Den nye år bringer heldigvis også glædelige forandringer for mig. Jeg skal være farmor til to børn. En lille pige, som har meldt sin ankomst i februar og en lille dreng, som indfinder sig til juni. Det bliver en ny rolle for mig, men spørg lige, om jeg ikke glæder mig til det 🙂 Når jeg til september slutter med at arbejde, flytter jeg til København, hvor de små lander. Så det bliver en ny tilværelse for mig at få min familie tættere på mig.

Lejlighed til salg på Riishøjsvej – Lejlighed i København

Det betyder også, at jeg skal have min lejlighed på Riishøjsvej solgt, så hvis nogen kender nogen, som gerne vil bo med udsigt over hele Aalborg – så bliver der altså mulighed for det senere på året 🙂

Samtidig skal jeg finde et sted at bo i København – det er jeg i fuld gang med, men hvis nogen kender nogen, som har en lejlighed, de vil leje ud, så vil jeg også gerne høre om det.

Jul igen? Allerede? Jaah!

Julen står for døren, som man siger… Eller den er måske bare på vej op ad trappen i opgangen… Det varer jo et par måneder endnu – knap nok.

Men julekataloger og tilbud lokker. Julestemningen er rar at tænke på. Fri fra arbejde, samvær med familie og dage i ro og fred. Det er dejligt.

Foreløbig har jeg købt årets e-julemærke for at støtte det gode arbejde, som Julemærkefonden gør. Nu hvor man ikke rigtigt sender julekort mere (jeg arbejder på en idé til årets dig-julehilsen), så er det jo godt at kunne bruge julemærket alligevel.

Musik videoerne i sidepanelet er også blevet udskiftet med julemusik, og der vil komme mere til, som vi nærmer os jul. Lige nu er det Bachs Juleoratorium, som er den ultimative komme-i-julestemning-musik for mig.

Jeg skal selv holde juleaften i år for min familie. Det glæder jeg mig rigtig meget til.

Foreløbig skal jeg lige ud at løbe en lille tur, og så skal jeg nyde, at jeg efter min nedsatte arbejdstid ikke skal på arbejde igen før på tirsdag😄

Sindets dag

I dag den 10. oktober er sindets dag. Dagen hvor der skal være fokus på sindslidelser, og de betingelser mennesker med sindslidelser lever med.

At det ikke er let at leve med en sindslidelse er vist noget, de fleste er klar over. Men det er vel kun dem, der selv har prøvet det, som virkelig ved, hvordan det er.

Jeg har heldigvis ikke selv været ude for at have en sindslidelse, men jeg er i forbindelse med slægtsforskning kommet tæt på en person, som har haft sindslidelsen skizofreni, og som har været indlagt og behandlet for det gennem godt fire år og derefter klaret at leve sit liv med denne sindslidelse.

Det er en kendt person – i hvert fald i Nordjylland. Harry Stålmann, som jeg tidligere har omtalt her på andersenssalon. Desværre blev han udsat for sladder, hån og nedgørende omtale på grund af den alternative tilværelse han levede grundet sin sygdom.

Heldigvis var der også mennesker, som kunne rumme ham og hans facon, og som han knyttede et meget varmt venskab med. Og efterfølgende, når vi – min grandfætter og jeg – fortæller om hans liv på foredrag, forstår tilhørerne også, at han ikke har haft et svært liv – helt fra sin ungdom og livet ud.

Han har imidlertid også haft et interessant liv, for han har interesseret sig for alt muligt og dygtiggjort sig på rigtig mange felter. Digte og romaner skrev han også. Og her til slut får I et af de korte men meget sigende digte:

Der er gode dage og dårlige dage…

Sådan er det, når ens far er kommet på plejehjem.

Nogle dage er det bare det rigtige plejepersonale, der er på arbejde. Dem, der har lyst til at hjælpe et gammelt menneske på en blid og omsorgsfuld måde. Så er far godt tilpas og kan huske mange ting, trods sin demens.

Andre dage er der desværre tilsyneladende noget plejepersonale på arbejde, som ikke har forståelse for, at gamle mennesker, der har behov for at være på et plejehjem, er skrøbelige mennesker med stort behov for hjælp til nærmest alt. Når man som min far er 90 år, blind, mangler føling i hænder og fødder, har et svagt bevægeapparat og er dement – ja så er det jo vigtigt, at man kan få hjælp på en menneskelig og ordentlig måde.

Jeg ved godt, at personalet også skal have TID til at give denne hjælp. Men det behøver vel ikke tage længere tid at give hjælpen på en omsorgsfuld og ordentlig måde.

For desværre er det ikke de gode plejere, der er på arbejde altid. Og det gør mig bare så ked at det at se, at min far fx ikke får hjælp til at spise sin havregrød, men at det tværtimod bliver sagt, at det kan han godt selv. Men det KAN han ikke selv. Eller at han bare bliver presset ned i en stol og får at vide, at DU SKAL SÆTTE DIG NED! Eller når han får losset en spiseskefuld piller ind i munden, selv om han protesterer og siger, at det godt nok er en stor mundfuld. “Det plejer du at få”, bliver der bare sagt. (Hvilket jeg ikke håber er rigtigt). Det tog lang tid for far at synke alle pillerne.

Jeg bliver ked af det og rasende over at se sådan noget.

Lige så glad bliver jeg, når det er de gode, omsorgsfulde og dygtige plejere, der er på arbejde. For så ved jeg, at far har det godt. Jeg håber, det er sådan det meste af tiden, men jeg kunne godt undvære, at plejehjemmet ansætter plejere, som tydeligvis ikke har lyst til deres arbejde.

I torsdags, da jeg besøgte far, kunne jeg høre ham spille på sin mundharpe, allerede, da jeg kom ind på gangen. Så vidste jeg at han havde det godt, og hvor var det også bare et par dejlige plejere, der sad sammen med ham og fortalte ham, hvor dejligt han spillede og hvor god han er til det.

Det var en af de gode dage på plejehjemmet 😄