Vi varmer op til Stockholm

Om godt en uges tid er vi på vej til Stockholm. Det skal blive skønt med nogle dage i den flotte by, og vi glæder os meget til det.

Vi har et par faste programpunkter, ellers er der dømt ferie og frihed.

Et af de helt fastlagte punkter er rundvisning i Astrid Lindgreens sidste bolig. Vi har booket billet. Der kan kun være 12 personer med, så det er nødvendig at booke på forhånd.

Et andet programpunkt, i hvert fald for  mig, er et besøg i Strindbergmuseet. Han er jo nok Sveriges største forfatter og dramatikere, og tilmed en af de største i verden. Måske nogle husker Hemsöboerne? Eller P. O. Engqvists bog og TV-serie Strindberg – Et liv. Har man set den, så vil man altid huske den og Strindberg. Jeg har læst en her del af ham og om ham, og han var et meget interessant menneske, sådan en, der var nysgerrig og forskede på alle områder.

Videnskabsmand var han faktisk også. Ind imellem var han plaget af sindslidelser, men stik imod myterne om ham som et menneske, der levede afsondret, var han faktisk meget selskabelig og havde ofte besøg af sine børn og venner.

Her har jeg samlet en række links, som kan bruges, hvis man ønsker at kende mere til Strindberg – her tænker jeg  også på min rejsefælle, Flemming 🙂

Jeg glæder mig til en gensyn med museet i Blåtårnet.

Strinberg links:

Strindbergs liv

 

Pallesen og Pilmark

Nogle gange er en genudsendelse i TV velkommen.

Som i går, hvor Pallesen og Pilmarks show fra Cirkusbygningen blev genudsendt. Jeg kan ikke rigtigt huske showet fra dengang det blev sendt første gang, hvis det da er blevet sendt i TV før? Jeg kan godt huske deres show fra 1984, hvor de vandt en pris fra Montreux. Det var også et flot show.

Showet fra Cirkusbygningen viser virkelig, hvor store kunstnere og musikalske mennesker de to er. Og sikke nogle kulisser! Jeg kan godt forstå, at nogle anmeldere fra dengang bruger ord som elegance og entertainment på verdensplan.

Skulle showet blive sendt igen, så se det endelig!

TV-serien Weissensee

For tiden vises serien Weissensee på den tyske kanal ARD 1. Det er anden sæson af serien. Måske nogle af jer kender den, for jeg tror den første sæson har været vist på DR K, men er ikke helt sikker. På ARD vises danske undertekster, så man kan sagtens følge med uden at kunne forstå tysk. Nu er vi et godt stykke inde i anden sæson, men hvis I har lyst til at følge serien, kan jeg anbefale at kigge inde på ARD’s hjemmeside, hvor I i Mediathek kan se de tidligere afsnit. Ellers hold øje med om serien bliver sendt på DR, for den er yderst seværdig.
Serien fortæller en dramatisk historie om to familier i DDR. I den ene familie er faderen og de to brødre ansat i henholdsvis Ministerium für Staatssicherheit (Stasi) og Volkspolizei. De forholder sig ikke alle på samme måde overfor diktaturet, dvs. de er ikke alle lige stærke i deres parti-tro. Det giver nogle voldsomme spændinger og tragiske følger. Det samme gælde for den anden families vedkommende. Her er både mor og datter skeptiske, grænsende til at være oprørske overfor statsmagten. Da så datteren i denne familie, Julia, forelsker sig i sønnen fra den anden familie, Martin, er grunden lagt til en historie om stærke følelser, interfamiliær magtdemonstration og kampe. Som sagt med menneskeligt tragiske følger.
De to unge mennesker mødes ved Weissensee, derfor seriens navn.
Man kan sagtens forestille sig, at det som sker i serien, også kan have været de livsbetingelser, som befolkningen i DDR måtte leve under. Man får en forståelse for, hvor voldsomt diktaturet med overgreb på borgerne og med alle sine udspionerende Inoffizielle Mitarbeiter greb helt ind i familielivet med store tragedier til følge. Det er efter min mening en usædvanlig god TV-serie om emnet, og det er gode skuespillerkræfter, som er med. Jeg vil næsten sige, at den kan kaldes en moderne tysk Matador – men hvor den danske hygge er fraværende.
Serien kan også købes som DVD – Amazon.de har begge sæsoner til rimelig pris http://www.amazon.de/Weissensee-DVD-Staffel-Florian-Lukas/dp/B00BCJTYFA

DR og deres genudsendelser.

Besparelser er en udmærket ting og jeg kan sagtens forstå, at det er nødvendigt. Men jeg synes faktisk det er ved at tage overhånd. Nu er det udsendelser, som ikke engang er et år gamle, som vises.

Er DR virkelig så fattig, at det er nødvendigt?

Så var det måske en idé at spare lidt på nyhedsudsendelserne. Nu har journalisterne i flere dage spankuleret rundt sommertøj på Bornholm. Der kunne vist godt være lidt mindre dækning på dette folkemøde uden at der skete noget ved det.

Måske er DR selv lidt forlegen over de mange genudsendelser, for de er holdt op med at skrive, i programoversigten, hvornår udsendelsen har været vist tidligere. Den service må de gerne indføre igen. Det synes jeg godt man som licensbetaler kan forvente.

For at dette ikke bare skal lyde som et surt opstød,  vil jeg godt understrege,  at jeg faktisk synes,  at DR  har produceret mange gode udsendelser. F.eks udsendelserne med Anne og Anders på øerne. Det er kvalitet på alle felter, og dem vil jeg godt indrømme,  at jeg har lyst til at gense. Det har der så også været rig mulighed for.

På DRk er det jo totalt nostalgisk med Huset på Christianshavn,  Kvit eller Dobbelt, Gæt og Grimasser, Livsens Ondskab osv. Interessant at se udsendelserne, der i lørdagens bedste sendetid kunne underholde hele familien i ens barndom og ungdom. Det er lidt noget andet at se dem nu med 40 års erfaring i den mentale bagage…

Hvad mener I andre om DR genudsendelsesmani?

Historien om Steinway & Sons

Til min morgenkaffe i dag sad jeg og kiggede DR via internettet.

I serien “Fra Immigrant til millionær” er der en udsendelse om firmaet Steinway & Sons. Altså dem med flyglerne.

Det var en meget interessant, underholdende og oplysende udsendelse. Hvis man kan se bort fra, at de alle taler ærke-amerikansk helt fra begyndelsen i Tyskland midt i 1800-tallet, og hvad der ellers er lagt på for at give det en ekstra tand til dramatikken – så er det faktisk en fin udsendelse.

Der veksles mellem ren dokumentar, hvor vi besøger fabrikkerne i New York og Hamburg og en historisk rekonstruktion af familiens fantastiske historie.

I begyndelsen af udsendelsen fortælles det, at det var grundlæggeren af Steinway, Heinrich Engelhardt Steinweg, som blæste angrebsignalet mod Napoleons hær ved Waterloo. Det er da en sjov ting at vide – om det er autentisk, det ved jeg ikke. Men helt autentisk er det, at han fik en medalje for sin indsats i denne krig.

Videre fortælles om, hvordan familien kommer til Amerika. Anledningen er, at Heinrichs søn Carl må flygte af politiske grunde efter 1848-revolutionen. Han opdager, at der er gode muligheder for at sælge klaverer i New York og får sin far og resten af familien derover, undtagen broderen Theodor, som bliver i Tyskland og passer forretningen, som de allerede har fået etableret der. Da Heinrich og sønnerne får grundlagt deres virksomhed, går det kun fremad. At Steinway’erne byggede både arbejderbyer, gymnasier, og anlagde parker og tunneller, det vidste jeg slet ikke.

Undervejs i udsendelsen får man meget at vide om flygler og hvorfor et Steinway Flygel er så specielt. Om den forskel der er mellem flygler fra New York og Hamborg – de eneste to steder, hvor Steinway flygler produceres. Når man til daglig kan gå og klappe et af Danmarks bedste Steinway flygler er det ekstra sjovt at se sådan en udsendelse, men hvis I er bare lidt interesseret i musik og klaverer, så skulle I se den! Den ligger på dr.dk indtil 6. maj 2013.

http://www.dr.dk/tv/se/fra-immigrant-til-millionaer/fra-immigrant-til-millionaer-henry-e-steinway-2-5#!/51:54