Chaplin – filmen fra 1992

I dag vil jeg gerne anbefale filmen om Chaplin fra 1992. http://www.imdb.com/title/tt0103939/  .

Jeg kan godt huske filmen fra dengang den kom op i biografen, men jeg gik desværre ikke ind og så den. Nu så jeg den tilfældigvis en aften – jeg tror det var på DR K. Og hvor er det en god og underholdende film.

Jeg har ikke før interesseret mig så meget for Chaplins biografi, men har altid syntes, at han var en utrolig dygtig komiker. Alene med sit kropssprog kunne han udtrykke en følelse, så man slet ikke var i tvivl. Og mange andre komikere har siden spejlet sig i ham og lånt fra ham.

Men at Chaplin voksede op i ludfattige kår og med en psykisk syg mor og ingen far, det vidste jeg ikke. Måske derfor havde han svært ved ikke at lade sin politiske holdning og solidaritet med de socialt lavt stillede skinne igennem i sine film. Selv om han blev advaret imod det og FBI havde et horn i siden af ham, holdt han fast og måtte tage konsekvensen og flytte til Schweiz.

Se filmen, hvis I ikke har set den allerede. Den kan købes på DVD, fx hos Laserdisken

Se også Charlie Chaplin official Website

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *