Dandy

Så fik jeg læst Dandy, fortsættelsen af Brobyggerne.

Bogen fortæller, som jeg havde gættet, om den tredie af brødrene – Sverre. Ham som vi ikke hørte så meget om i Brobyggerne.

Sverre kommer til England sammen med sin kæreste fra Dresden, Albie, og kommer til at færdes i et overklassemiljø, hvor der både leves efter de stive former og i det frie kunstnermiljø.

Vi får at høre, hvordan det var at være homoseksuel mand i begyndelsen af det 19. århundredes England. Ligesom i brobyggerne trækkes dokumentarstof ind i fortællingen – man kan jo kontrollere rigtigheden, hvis man vil. Der refereres til avisartikler og retssager. Det var ikke noget lev liv, og kun det at nogle af Albies familiemedlemmer forstår, hvad det handler om, gør at det er muligt for de to unge mænd at leve sammen.

Et besøg i hjemlandet, hvor Albie og hans søster skal se, hvad Sverre kommer af, flettes sammen med handlingen i Brobyggerne, og det er lige ved, at Sverre møder sin bror, som bygger jernbanebroer på Oslo-Bergen strækningen.

Første verdenskrig kommer selvfølgelig også til at influere på Sverres og Albies liv, hvordan vil jeg ikke afsløre her. Jeg har set en anmelder gøre et nummer ud af, at bogen tager parti for Tyskland – det ved jeg nu ikke om jeg er enig i. Jeg mener nok snarere, at forfatterens pointe er, at den ene parts propaganda ikke er hverken værre eller bedre end den andens. Det er klart, at med Sverres og Albies tid i Tyskland må der jo være en vinkel med tysk baggrund på det hele. Jeg mener ikke at forfatteren forherliger nogen af parterne i den første verdenskrig, men at jeg som læser lige får øjnene op for, at der nok var flere end Tyskland, som ville have denne krig.

Der er meget mere end krig i bogen. Sverres maleri fylder en del, og på den måde kommer vi også omkring kunsthistorien i denne periode. Det er lidt morsomt, men selvfølgelig også forfærdeligt, hvis det var virkelighed, at der går flere værker af de store franske malere tabt, fordi en ny overtager af godset ikke vil se på sådan noget skidt og ganske enkelt brænder malerierne. Det moderne maleri og kubismen kan man slet ikke forstå i England på det tidspunkt, og her er forfatteren måske nok lidt hård ved de engelske kunstanmeldere fra den tid.

Nu glæder jeg mig til den tredie bog – og her kan jeg ikke gætte, hvad den kommer til at handle om.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *