Die hellen Tage behalte Ich, die dunklen gebe ich dem Schicksal zurück

Dette er en af de mange uforglemmelige sætninger i Zsuzsa Banks bog fra i år: Die hellen Tage. Bogen har længe ligget nr. 1 på Spiegels bestsellerliste, og anbefalet af en dansk barndomsveninde bosiddende i Tyskland måtte jeg i gang med denne bog.
Til denne bog anbefales tålmodighed og rigtig god tid til at nyde sproget. Handlingen er der ikke meget fut i, men alligevel bliver der slået en hel del temaer an: barndommen, barndommens betydning, hvilke oplevelser og relationer der bliver betydnings-og skæbnebestemmende; forfatteren forsøger at undersøge hvorfor/hvordan vi bliver de voksne mennesker vi bliver.
Under læsningen blev jeg til tider ret irriteret på forfatteren og personerne i bogen pga. de rosenrøde skildringer, nogle vil sikkert kalde dem poetiske, men sådan oplever barnet måske sin barndom, mens den voksne ikke længere kan huske den!
Det irriterer mig også, at jeg på den ene side ikke kan anbefale bogen, mens den på den anden side bliver ved at spøge i baghovedet sammen med mine egne barndomsminder.
Læs bogen og kom gerne med din mening :o)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *