Er det virkelig nødvendigt?

Hvis man vil understrege et udsagn, som fx “det er svært”, kan man forstærke det ved at sige “virkelig svært”.

Indenfor de seneste år er det blevet almindeligt at sige virkelig to gange: det er virkelig, virkelig svært. En talemåde, jeg aldrig har forstået.

Og her forleden dag hørte jeg i fjernsynet en journalist sige virkelig, virkelig, virkelig, altså hele tre gange virkelig. Det var i forbindelse med Margrete Vestagers udnævnelse til Europakommissær. Desværre husker jeg ikke sætningen.

Men jeg vil virkelig, virkelig, virkelig, virkelig opfordre til, at denne brug af virkelig ophører. For det er efter min mening virkelig ikke nødvendigt med det virkelig…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *