Ned til hundene

Vi er en lille litteraturkreds, der diskuterer bøger, vi har læst.

Sidst har vi læst Helle Helles bog “Ned til hundene”. En meget dejlig lille fortælling om Bente? som er blevet træt af sit liv og sin mand og drager hjemmefra og står af bussen i et lille udsted. Her bliver hun taget imod af John og Putte, hvis hjørnesofa bliver hendes faste holdepunkt i nogen tid.

John og Putte har piskesmæld og lever et stille liv, der mest bliver brugt til at hjælpe andre. Bente? falder ind i rollen som den hjælpsomme hundelufter og nabohjælper, da John bliver påkørt. Ved bogens slutning ved vi dog ikke, om hun fortsætter det stille og vel også lidt enfoldige liv i det lille samfund, eller om hun vil findes og sandsynligvis komme tilbage til sit tidligere liv.

Det er længe siden, vi har snakke så meget om en bog, som vi gjorde om denne. Der er mange underfundige betragtninger i bogen og mange situationer, som vi alle kender særdeles godt, fanger Helle Helle lige på kornet. Kunne man også drøfte, hvorfor man egentlig hjælper andre? På grund af uselvisk godhed? Eller for at fremstå som god i andres øjne, og altså af egoistiske grunde?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *