Sindets dag

I dag den 10. oktober er sindets dag. Dagen hvor der skal være fokus på sindslidelser, og de betingelser mennesker med sindslidelser lever med.

At det ikke er let at leve med en sindslidelse er vist noget, de fleste er klar over. Men det er vel kun dem, der selv har prøvet det, som virkelig ved, hvordan det er.

Jeg har heldigvis ikke selv været ude for at have en sindslidelse, men jeg er i forbindelse med slægtsforskning kommet tæt på en person, som har haft sindslidelsen skizofreni, og som har været indlagt og behandlet for det gennem godt fire år og derefter klaret at leve sit liv med denne sindslidelse.

Det er en kendt person – i hvert fald i Nordjylland. Harry Stålmann, som jeg tidligere har omtalt her på andersenssalon. Desværre blev han udsat for sladder, hån og nedgørende omtale på grund af den alternative tilværelse han levede grundet sin sygdom.

Heldigvis var der også mennesker, som kunne rumme ham og hans facon, og som han knyttede et meget varmt venskab med. Og efterfølgende, når vi – min grandfætter og jeg – fortæller om hans liv på foredrag, forstår tilhørerne også, at han ikke har haft et svært liv – helt fra sin ungdom og livet ud.

Han har imidlertid også haft et interessant liv, for han har interesseret sig for alt muligt og dygtiggjort sig på rigtig mange felter. Digte og romaner skrev han også. Og her til slut får I et af de korte men meget sigende digte:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *