Studenterpigekomsammen

I dag var det tid for forårets studenterpigekomsammen. Vi mødes seks damer fra studentertiden på Aalborghus to gange om året, og i dag var det ude hos Ingrid i Gug.

Det bliver altid til en snak om vores liv hver især og om alt andet hvad der sker omkring os. Der var masser af sol på terrassen, så den slikkede vi begærligt i os. Det har været en dejlig og hyggelig dag, dog savnede vi Susanne og Jytte.

Jeg fik det kombineret med et par dejlige cykelture derud og hjem … og køb af brød fra den gode bager i Gug.

Det var en god ting at bruge søndagen på, og nu glæder vi os til næste møde i november, så jeg har æren af at stå for.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *